torsdag den 18. juni 2015

Prrrrrr

Synes I ikke, det er så koldt, at det ikke ville være nogen overraskelse, hvis der kom en pingvin forbi?🐧
Selv pingvinen på denne pude fryser.🐧💨☔️
 ( mønster fra Northern quilt, Stof fra Helene Juul)
Dette indlæg er det lykkedes mig at lave efter, at Berit( fra Berit's quilterier) skrev, hvordan jeg kunne blogge på min IPad mini😊. Tak for det, Berit🌹

tirsdag den 16. juni 2015

Blogging

Det er godt nok længe siden, jeg sidst har været på bloggen. Det skyldes først og fremmest, at jeg næsten aldrig bruger computeren. Den står på Torbens værelse. I stedet bruger jeg min Ipad mini, som jeg bare er så glad for. Desværre er den ikke så god til at blogge på. Eller også kan jeg bare ikke finde ud af det. I stedet lægger jeg mine billeder ud på INSTAGRAM. Der kan I følge mig på Annemommi.
Jeg lukker ikke min blog ned. Det er som sagt bare ikke så tit, jeg kommer herind.
Happy Sewing:-)

onsdag den 8. april 2015

Lonestar

Den 14. juni skal jeg igen holde kursus hos Helene Juul. Denne gang er det Lonestar, jeg skal undervise i. Jeg viser både, hvordan den kan syes på maskine og i hånden. Og jeg viser en rigtig smart metode, hvor det ikke er nødvendigt at skære sømme på skrå. Når man skærer sømme på skrå, strækkes de nemlig nemt, og bliver unøjagtige. Den nye metode hedder Quiltsmart, og den gør det også nemt at få spidser til at mødes flot. Jeg er her godt igang med at sy første stjerneben. Når jeg har syet en kvart stjerne, vil den komme til at ligge ude hos Helene i butikken. Så kan I rigtig se, hvorfor I skal med på kurset ;-D


onsdag den 11. marts 2015

Old Schoolhouse block


I lørdags holdt jeg kursus hos Helene Juul i håndsyning på amerikansk(dvs. uden pap). Som oplæg brugte jeg Marti Michell`s skabeloner til Old Schoolhouse blokken. De er supergode at bruge. Specielt kan jeg godt lide, at hjørnerne er "skåret" af, så man ikke får alle de der "hunde-/katteører", eller hvad de nu kaldes. Men de gør, at det er nemt at få delene til at passe nøjagtigt sammen.
For at vise blokken, havde jeg syet disse to puder, som nu kan ses og røres hos Helene. Og ved I hvad? Hun har så man af disse skabeloner, at hun sælger af dem;-O

tirsdag den 27. januar 2015

Designudfordring 2014

Nu har jeg fået syet de tre første opgaver. Jeg har valgt at sy første del helt anderledes end først planlagt og syet. 1. opgaves udfordring var Moderne versus traditionelt. Jeg har valgt at sy den nok mest traditionelle blok. Nemlig en nine-patch. Jeg har så valgt at placere den alene i panelet. Det ses ofte i moderne quilts. Her gøres der meget brug af  negative space. 2, opgaves udfordring var Brudt blok. Så her valgte jeg helt enkelt at sy halve hexagoner. 3. opgaves udfordring var Tesselation. Det kommer af det latinske ord tessella = mosaik. Iflg. Wikipedia er den matematiske geometriske mosaik en flade af felter, uanset form, der griber ind i hinanden ligesom et puslespil.
Jeg har jo valgt, at jeg skal bruge de forskellige linealer, jeg har. 1. opgave er en helt alm lineal, 2. opgave er Hex n´more linialen, og 3. opgave er Flipflop lineal.
Sikken en smørre! gad vide om I gad læse alt det;-)

fredag den 9. januar 2015

Doodle ka´noodle

Øvelse gør mester! Siger Maria, min quilteguru. Så det er det jeg gør. Øver mig.

fredag den 26. december 2014

Jeg nåede det ikke

Jeg nåede ikke at få disse dækkeservietter færdige til juleaften, men i dag hvor vi skal have julefrokost i vores lille familie, blev de færdige. De er syet af to charm packs samt lidt ekstra til siden, lukkekant og bagside. Bagsiden hører ikke med til serien, men passer jo fint. Den var jeg heldig at finde på udsalgshylden hos Helene Juul, hvor de andre stoffer også er købt. Der er små snemænd på det røde stof, og det passer jo fint til nu, ikke😊⛄️